Dåbsartikler
Skal der være dåbs- eller navngivningsfest i familien?
Kig ind til Brillant – vi har et stort udvalg i søde og sjove dåbsatikler.
Dåbsartikler
Den gode gave kan være mange ting, men når snakken falder på gaver til dåbsarrangementer, er der alligevel nogle bestemte varer, der går igen som ønsker. Ofte ser vi i Brillant, at forældrene til barnet ønsker sig ting som dåbsrør, hvor man sikkert og nemt kan opbevare barnets dåbsattest. Samtidig er røret smukt at have stående fremme. Sparebøsser, dåbstallerkener og bestik er også populære valg, fordi gaven både minder om den store dag og samtidig er praktisk og brugbar i hverdagen. Bordflag udgør også en stor del af udvalget i butikken, da man år efter år kan tage flaget frem, når barnet har fødselsdag, eller når der er andre store ting at fejre i familien.
Den personlige gave
Der er flere måder at personliggøre gaver på. Et er at vælge præcis det produkt i det materiale, som modtageren vil sætte størst pris på, et andet er at aflevere gaven med en personlig hilsen i form af en gravering. I Brillant graverer vi selv, og alle i butikken er oplært i at betjene den håndførte maskine, hvorfor vi alle kan tage imod bestillinger og udføre arbejdet efterfølgende. Som kunde har du mulighed for at vælge mellem flere skrifttyper, og sammen finder vi ud af, hvilken hilsen der vil gøre sig bedst på hver enkelt gave.
Smykker som dåbsgave
Det er også populært at give smykker som dåbsgave. Særligt kors og dagmarkors hitter, når der skal findes en ting til den lille ny, og er korset stort nok, er det også muligt at gravere noget på det. Andre vælger at give et armbånd, og her kan vi i Brillant også tilbyde dåbsarmbånd i både guld og sølv – med og uden vedhæng, hvorfor der er noget for enhver smag. Fine, små smykkesæt eller vedhæng med stjernetegn er også gode bud på velvalgte og personlige dåbsgaver, og i Brillant har vi naturligvis smykker, som passer til både piger og drenge.
Kontakt Brillant IkastApS
Kontakt os i dag
Har du spørgsmål? Kontakt os i dag på telefon +45 97 25 25 29 eller mail brillant@brillant-ikast.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.
Besøg vores butik
Vi står klar til at hjælpe dig i butikken, så kom forbi og se vores udvalg af produkter. Vi er sikre på, at vi nok skal finde noget, der falder i din smag.